PROLOG:

FRA STRATEGISK SPIN TIL VÆRDI

Om min personlige bevægelse i spørgsmålet om åbenhed

Jeg har arbejdet med og aktivt brugt 'åbenhed' som en del af min værktøjskasse som embedsmand. Da jeg var kontorchef i Beskæftigelsesministeriets departement, havde vi tit og ofte mediesager, hvor man kunne 'afsløre' nye dårlige ventetider i Arbejdsskadestyrelsen. Vores kvote for 'handlingsplaner' var opbrugt.

​

Jeg var med til at få igennem, at styrelsen sideløbende med deres indsats skulle offentliggøre deres 'dårlige' tal løbende. Det var en måde at 'afvæbne 'afsløringen' og vedholde presset på styrelsen. Og det virkede.

​

Lidt senere følte jeg på egen krop, hvad der sker når man 'prøver at lukke ned'. Vi ville gerne have styr på sagen om det såkaldte anerkendelsesdirektiv og ville ikke udlevere vores interne overvejelser herom.

Det gav P1 Orientering anledning til at fastholde en historie i deres jagt på 'the smoking gun' om at det var en politisk bestilling, at vi ville anderkende arbejdsmiljøuddannelse fra de østeuropæiske lande. Det var det ikke. Det var på anbefaling af Arbejdstilsynet.

Jeg har efterflgende ikke kunne lade være med at reflektere over, at vi med vores klassiske lukkede reaktion, havde været med til at skabe et politisk problem frem for at løse det.

​

Med det synspunkt, som vel også var præget af at åbenhed kan være et effektivt værktøj i afdelingen for politisk spin, har jeg været med til at åbne op om mange ting. Fra politikeres udgifter, til meroffentlighed. Ja på et tidspunkt fik jeg prædikatet 'åbenhedsfundamentalisten', da jeg opfordrede til at man udleverede en række interne mails i en stor pressesag.

​

Jeg havde det privilegium i Region Hovedstaden at få ansvaret for udviklingen af en ny og ambitiøs, ja ret radikal i ordets egentlige betydning, åbenhedspolitik.

Og i den proces med mange gode samtaler med medarbejdere og leder kunne jeg godt nærke, at åbenhed kom ind under huden. Ikke bare som et værktøj. Som en juridisk forpligtelse. Men som en værdi.

Men også noget der er særligt svært, jo længere væk du kommer fra toppen. Åbenhed er meget mere end offentligt ansattes ytringsfrihed. Og så skal vi bare heller ikke undervurdere, at offentligt ansatte jo tit arbejder med oplysninger, der er følsomme. Og hvor tavshedspligt er en kerneværdi. Og man helt berettiget kan frygte for at komme til at sige for meget.

Vi har en god offentlig debat. Men nogen gange kommer pressen til at gøre åbenheden en 'bjørnetjeneste' med alt for skarpe vinkler.

Den gode historie er jo drevet af konflikt, efter kendte journalistiske metoder og principper. Det efterlader ikke plads til nuancer. Og alt for mange embedsmænd skal ikke nyde noget af en ufrfrivillig tur i mediemøllen, uagtet opfordringer hertil fra Ombudsmand og justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed.

​

Jeg har derfor fået lyst til at skrive en bog om åbenhed. For emnet indeholder så mange dimensioner,  dilemmaer og værdier.

Nogen siger, at for meget åbenhed kan være kontraproduktivt. Det tror jeg har rigtig meget på sig. Ingen ønsker at blive eksponeret unødigt. Mange reagerer med en frygt for at blive overvåget. Hvad gør det ved mennesker? Sjældent noget godt.

​

En af mine metoder i udviklingsarbejde har altid være at opsætte nogle dogmer. Og dogmet for mit arbejde med bogen er, at det skal foregå åbent.

Det er baggrunden for, at jeg på dette sted på min hjemmeside løbende offentliggør nogle af mine arbejdspapirer, og invitere til dialog og refleksion med dem, der måtte forvilde sig herind.

Og så må jeg jo prøve på egen krop hvad det gør ved en proces. Måske er der noget, jeg ikke får belyst eller kommer frem. Men det bidrager jo så også til mit overordnede spørgsmål: hvorfor er det der med åbenhed så svært.

En gang imellem bliver måske et kapitel færdigt. Med mit nye liv som selvstændig har jeg en enestående chance til at bruge noget af min nye 'frihed' til projektet. Jeg glæder mig allerede.

November 2018 

Jesper Olsen